Årsagen til at vi ville besøge, det efter sigende "meget turist-prægede" Varadero var, at jeg havde lovet min datter at hun her kunne komme til at svømme med delfiner. Det lykkedes også for os begge og det var en fantastisk oplevelse, men en meget dyr oplevelse (1400 - 1500 kr. for 3 x delfinshow, 2 x svøm med delfiner, DVD med både show og svømning + 2 gode billeder). Opholdet på Hotel Club Amigo, Varadero var en positiv oplevelse. Meget få mennesker, et godt hotel (med alt inklusiv = 977 kr., for 3 voksne) og en fantastisk lækker strand, kun overgået af stranden ved Maria La Gorda, som der kommer en beretning om senere.