Klik her for at læse om vores oplevelser på 6. dagen på Cuba
6. dagen gik med svømning og snorkling ud for Hotel Ancon om formiddagen, men da vandet ikke var helt klart og der ikke var mange fisk, besluttede vi at snorkle et andet sted om eftermiddagen.
Efter et lille måltid ved middagstid kørte vi, i den værste varme ind til Trinidad, som er kendt for de toppede brosten, røde teglstenstage og smukke bygninger. Pga. den stærke varme var det begrænset hvor meget vi kunne holde ud at trave rundt, men en del fik vi da set. Efter at have set seværdighederne ved Plaza Mayor, fandt vi en lille café hvor vi fik lidt at drikke i skyggen, mens et lokalt orkester spillede. På tilbagevejen til Hotel Ancon fandt vi et godt sted at snorkle. Der var ikke andre end os tre, vandet var helt klart og der var masser af fisk - perfekt.