Historien om GOG:

1973: Håndboldklubberne i Gudme, Oure og Gudbjerg går sammen under navnet GOG.
1975: Klubbens første Danmarksmesterskab hjemtages i ungdomsrækken.
1984: Dameholdet rykker op i 1. division.
1987: Herreholdet rykker op i 1. division. Med på holdet er blandt andre brødrene Kildelund og Jan Pytlick.
1988: Damerne tager den første af seks pokaltitler. Den seneste bliver vundet i 2005.
1990: GOG indfører kontrakter. Samme år vinder dameholdet den første af fire guldmedaljer på fire år.
1992: Herrerne vinder for første gang guld. Siden er det blevet til seks yderligere guldmedaljer. Den seneste i 2007.
1995: Herreholdet taber begge kampe i Europa Cup-finalen mod Barcelona.
1999: GOG bliver et aktieselskab.
2005: GOG og Svendborg TGI går sammen under navnet GOG Svendborg TGI.
2009: Dameholdet flytter til Odense under navnet Odense GOG.
2010: GOG går i betalingsstandsning.

Hvordan fik klubben navnet GOG:

Poul Syberg meldte lige efter sammenlægningen 31 hold til sommerturneringen, som man spillede dengang. Da Arne Andersen, som stod for sommerturneringen spurgte hvad klubben hed svarede Syberg, at det vidste de ikke endnu. Arne Andersen syntes at navnet Gudbjerg-Oure-Gudme var for langt, så han foreslog GOG og sådan blev det.


Citater fra GOG’s historie:

CitatAnledning
Det er pragtfuldt at slutte med karrierens højdepunkt.Henrik Gerster spillede den første af sine sidste kampe på topplan i Barcelona 22. april 1995, som endte med et hæderligt nederlag på 26-22.
Det var ikke spor morsomt. Jeg må erkende, at der var klasseforskel.GOG-træner Bent Nyegaard efter 31-24 nederlag til FC Barcelona i Europa Cup-finalen for pokalvindere på hjemmebanen 15. april 1995.
Det er vigtigt at slutte sæsonen ordentligt af. Det har været den bedste i klubbens historie, og det skal vi ned og bevise: At vi ikke bare er et latterligt hold fra Danmark.Rene Boeriths, da han efter det første klare finalenederlag til FC Barcelona i 1995 så frem mod returkampen.
Hvis jeg skal sammenfatte, hvad der ligger til grund, så er nøgleordene knokkelarbejde, entusiasme og godt kammeratskab tilsat et hav af skægge fester.Mr. GOG, alias Poul Syberg, om turen gennem rækkerne til 1. division.
Skelleterne er begyndt at rasle i skabene, og det er ulykkeligt. I GOG kunne vi naturligvis vælge at glæde os over, at vi har plus på regnskabet, men det holder ikke. Klubberne skal være ansvarlige samarbejdspartnere for sponsorer, ansatte og aktionærer.GOG-direktør og formand for Divisionsforeningen, Arne Buch, 3. september 2000, om den økonomiske krise i håndboldverdenen dengang.
Hvor jeg for et par måneder siden var kontrolleret optimist, så ser jeg nu lyset for enden af tunnelen. Jeg har med andre ord genfundet troen på, at GOG med et fortsat målrettet arbejde kommer igennem krisen og fremadrettet vil have et fint økonomisk liv.GOG-direktør Arne Buch da Dansk Håndbold Forbund sidste sommer gav dispensation, så GOG’s damehold kunne rykke til Odense.
Det er et stort strategisk skridt. Vi har en vision om at være hele Fyns håndboldklub og absolut førende i dansk håndbold. Hidtil har vi nok været kendt som en god forening – med aktieselskabet vil vi forbedre en i forvejen sund forretning.GOG-direktør Arne Buch, da håndboldklubben bliver et aktieselskab i 1999.
Vi har altid levet højt på dyder som sammenhold, ungdomsarbejde mv., og der er ganske enkelt afgørende for at være med i toppen af dansk håndbold. På det sidste har vi samtidig fået tilknyttet en række mere professionelle pengefolk, der gør det muligt for klubben også at klare sig på den økonomiske front. Det er en faktor, vi ikke kan være foruden på topplan.Poul Syberg da GOG’s herrer rykkede op i 1. division i 1987.
Når vi stadig tror på, at klubben overlever, så er det selvfølgelig fordi, der er nogle ting i gang, og selv om vi selvfølgelig ikke sagde nej, hvis der kom én med en papkasse indeholdende to millioner kroner, så er vi ikke absolut afhængige af en sådan kapitalindsprøjtning.Kommerciel Direktør i GOG, Jacob Jørgensen, den 23. november 2009.
Håndbold er blevet en sport for storbyerne og storkapitalen. Bare se på FCK, på Aalborg, på Århus. Ved at forene kræfterne på Sydfyn kan vi svare igen på den konkurrence og få et gevaldigt afsæt til gavn for hele området fremover. Vi bliver i stand til at fastholde en elitesport, der er værd at se på, og som skal være hele regionens hold.GOG-Direktør Arne Buch, da Svendborg TGI og GOG gik sammen i 2005.
Når jeg har skullet beskrive GOG, så har jeg altid brugt et billede fra Asterix. Gudme er som en Gallerby, hvor de har større hænder og muskler end andre steder. Det er fantastisk og unikt, hvad Arne har været med til at skabe i Gudme, og jeg tager en udtagelse fra Anders Dahl Nielsen til mig om, at GOG ikke er en håndboldklub men en sekt.Direktør i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen, til Arne Buch i forbindelse med sidstnævntes afskedsreception den 30. oktober i fjor.
Den indstilling bliver en vigtig værdi i fremtiden, for selv om alle oprykkere har det svært i 1. division, så har GOG potentialet til at bide sig fast.Træner Bent Nyegaard om evnen til at bevare koncentrationen efter oprykningen til 1. division i 1987 efter en 36-11 sejr over Ydun.
Bare alle tiders. Det har taget lang tid at nå så vidt, men vi er i årenes løb blevet bedre til at spille de afgørende kampe, og det var afgørende i dag.Stregspiller Hans Groth efter GOG’s første guld i maj 1992.



Kilde: Fyns Amts Avis.

  

Tilbage til startside