Her er lidt historier om GOG:

Her følger lidt information og historier om GOG.


Hvordan blev GOG startet?

Den 1. maj 1973 så Gudbjerg-Oure-Gudme Håndboldsamarbejde dagens lys. Den dag grundlagdes den klub, der i dag fremstår som en af landets førende indenfor håndboldsporten.

Det var en sammenslutning af Gudbjerg, der netop havde sikret sig oprykning til fynsserien både for damer og herrer, og som rådede over en stærk ungdomsafdeling, og Oure/Gudme, der havde en stærk børneafdeling. Et par år forinden var Oure og Gudme slået sammen med Mogens Lønberg som formand. Han blev siddende på posten også i den nye sammenslutning, og først de sidste par år er han blevet afløst af Poul Syberg (også kaldet Mr. GOG). Mogens Lønberg fik bl.a. i denne periode titlen "Årets Idrætsleder" på Fyn. Blandt grundlæggerne fra Gudbjerg var omtalte Poul Syberg (Pedersen), der ligeledes har været bestyrelsesmedlem gennem hele perioden, og som måske mere end nogen anden har tegnet klubben udadtil. Han har trænet talrige hold i klubben, og fortæller om den historiske dag, da sammenlægningen fandt sted:
Den sidste og afgørende motivation for sammenlægningen var Oure/Gudmes stærke dame ynglingehold. Et vidunderligt hold med senere landsholdsspillere som Ann Andreassen og Lene Pedersen. Førstnævnte skiftede sammen med søster Britt til SH, der netop var blevet i 3. division efter kvalifikationskampe mod Lystrup, og et par år senere fulgte Lene Pedersen efter. Det var et smerteligt tab for Oure/Gudme, hvis formand i første omgang nægtede at udlevere klubskifteblanketterne, men som naturligvis blev nødt til det, fortæller Syberg, der også mindes det første bestyrelsesmøde efter sammenlægningen. Den nye bestyrelse blev sammensat af fire fra hver klub, og jeg glemmer aldrig, at det ene bestyrelsesmedlem faldt i søvn under det første møde. Pludselig lød en tydelig snorken fra det ene hjørne. Jeg er siden mange gange af udenforstående blevet konfronteret med den opfattelse, at GOG fra starten må have været fantastisk godt organiseret. Det er ikke tilfældet. Større rodebutik fandtes ikke. Det hang selvfølgelig sammen med det enorme arbejdspres, og først i de senere år er der for alvor kommet snit over det rent organisatoriske, mener Syberg, der sammen med Mogens Lønberg altså var med i den første bestyrelse. Det var fra Gudbjerg blandt andet også Kurt Ørnegård og Palle Ingemann, og fra Oure/Gudme Ole Lønberg og Britt Andreassen.
På sammenlægningstidspunktet var den sportslige succes for så vidt allerede begyndt. Herreholdets oprykning til Fynsserien var den femte oprykning på syv sæsoner. I 1966 lå Gudbjerg i serie 5, mindes Syberg, der også en overgang spillede i naboklubben SH. Vi var imidlertid en række utilfredse spillere, der gik tilbage til Gudbjerg, fordi bredden ikke blev plejet, og det er den altid blevet i GOG, samtidig med ungdomsarbejdet. Poul Syberg erkender at der tidligere i GOG's historie aldrig har været nogen nærmere definerede mål. I slutningen af 70'erne sagde vi tit, hvis nogen spurgte, at vi ville i 1. division med begge hold. Men det var mere en kæk udtalelse, end en egentlig forestilling om, hvad det indebar af arbejde, ressourcer mv. Nu har vi imidlertid nået det, og hvis jeg skal sammenfatte, hvad der ligger til grund, så er nøgleordene knokkelarbejde, entusiasme og godt kammeratskab tilsat et hav af skægge fester.


Oprykningshistorien:

GOG's herreafdeling har spillet divisionshåndbold fem år længere end dameafdelingen. Men damerne har været i 1. division tre år længere end herrerne.
Udviklingen på de to fronter har altså formet sig meget forskelligt siden den legendariske håndboldsammenslutning i 1973, hvor GOG Håndboldsamarbejdet blev en realitet.
Siden oprykningen til 3. division i 1979, var GOG's damer kun fem år om at avancere til landets bedste række, mens klubbens herrehold var hele 13 år undervejs.
Mens GOG's damer uden problemer steg i en ubrudt opadgående kurve lige til det danske mesterskab i 1990, så måtte herrerne efter den første oprykning til 2. division i 1976 en tur tilbage til 3. division og vende, inden udviklingen igen gik i opadgående retning kulminerende med oprykningen til 1. division i 1987.
Men hvem var det egentlig, der stod bag de oprygninger, der har bragt GOG frem som en af landets førende håndboldklubber?
Her præsenteres de hold, er trinvis har hævet GOG fra seriestadiet til deltagelse i de europæiske cupturneringer.
Lad os starte med damerne. Oprykningen til 3. division fandt sted i 1979 med Freddy Hansen som træner og Preben Rasmussen som holdleder.

Holdet:
Johanna Møller og Bodil Hansen (målmænd), Karin Bogetoft, Tove Hansen, Jytte Nielsen, Annette Pedersen, Pia Svop, Jytte Christiansen, Gitte Rasmussen og Ninna Nielsen.

Allerede to år efter i 1981, blev det næste skridt taget. Under Niels Henning Jørgensen rykkede følgende hold op i 2. division:

Britta Schmidt (målmand), Annette Pedersen, Annette Karlsen, Susanne Kjær, Susanne Bogetoft, Berit Rasmussen, Liselotte Jørgensen, Marlene Nordam, Jytte Knudsen, Jytte Christiansen og Ninna Nielsen.

Tre år senere, i april 1984, blev det sidste skridt taget, da GOG efter kvalifikationskampe mod Greve og Holstebro rykkede op i landets fineste række. Det skete med Finn Olsen som træner for dette hold:

Britta Schmidt og Grethe Rasmussen (målmænd), Karin Hansen(tidl. Bogetoft), Lene Frisk, Marlene Nordam, Tina Rasmussen, Annette Pedersen, Jytte Christiansen, Annette Karlsen, Susanne Bogetoft, Liselotte Jørgensen og Berit Rasmussen.


GOG's herrer rykkede i 1974 op i 3. division med Palle Ingemann som træner Og med GOG's nuværende formand, Poul Syberg, som spiller. Det øvrige hold:

Kurt Bogetoft og Arne Kurt Christensen (målmænd), Åge Jacobsen, Hans Jørgen Hansen, Henning Quist, Ole Jensen, Carsten Fauerby, Arne Pedersen, Gunnar Andreassen og Børge Møller.


To år senere (1976) havde Gunnar Andreassen forladt de aktive rækker, og han førte som træner GOG-herrerne op i 2. division for første gang. Det skete med følgende hold:

Lars Hansen og Flemming Roed (målmænd), Kurt Nielsen, Poul Syberg, Arne Pedersen, Verner Knudsen, Helmuth Nielsen, Kim Rasmussen, Carsten Fauerby, Henning Quist og Kaj Pedersen.

GOG overlevede en enkelt sæson i 2. division, rykkede året efter ud igen for så hurtigt at vende tilbage med Poul Syberg som træner. Det skete efter en afgørende kamp på sidste spilledag i Nykøbing Falster med direkte telefonforbindelse til Gudbjerg Forsamlingshus. Oprykningsholdet:

Flemming Roed og Lars Hansen, Hans Groth, Lars Durbahn, Jan Qvarfott, Torben Christensen, Verner Knudsen, Kurt Nielsen, Johannes Dahl, Ole Juul og Lars Pedersen.

På holdet fra sæsonnens start var også Kaj Henning Rasmussen, men han valgte at kvitte midtvejs.

Opholdet i 2. Division blev på otte år. Blandt andet med Allan Lund som træner og de tre sidste sæsoner Bent Nygaard, som førte holdet op for derefter at skifte til Ribe for en kort bemærkning.
Bent Nyegaard rykkede i 1987 op med følgende hold:

Jens Wamberg og Bent Møller (målmænd), Ole Rasmussen, Niels Peter Fink, Hans Groth, Niels Ove Abildgård, Niels Kildelund, David Nielsen, Søren Kildelund, Danny Andersen, Jan Pytlick og Johnny Jensen.

De danske mestre for damerne 1990:

Grethe Rasmussen og Gitte Sunesen, Hanne Pytlick, Berit Bogetoft, Annette Karlsen, Heidi Bruun, Kirsten Vilhelmsen, Rikke Rasmussen, Tanja Madsen, Yvette Schandorff og Anette B. Petersen.

Bronzeholdet for herrerne 1990:

Jens Wamberg og Bent Møller, Hans Groth, Lars Durbahn, Niels Kildelund, Per Sabroe, David Nielsen, Søren Kildelund, Rene Boeriths, Danny Andersen, Nikolaj Jacobsen, Thomas Nygård og Niels Peter Fink.


Anja Andersens korte ophold hos GOG.

Her følger historien om Anja Andersen's korte ophold i GOG. I slutningen af sæsonen 89/90 blev det slået stort op i pressen, at et af dansk håndbolds største talenter, problembarnet Anja Andersen, skulle spille i GOG's trøje efter sommerferien. Men det kom ikke til at gå sådan.
I GOG nåede hun til træning to gange, inden håndboldeventyret hos de danske mestre var forbi. Om starten på det hele fortæller Poul Syberg (nuværende formand for GOG): Vores første kontakt med Anja, som iøvrigt privat er en sød pige og lidt af et livsstykke, fandt sted efter hendes brud med Ikast mod slutningen af 1988. Vi ringede til hende og spurgte om hun var interesseret i at spille i GOG. Det var hun muligvis, var svaret, men vi hørte ikke fra hende igen, før hun også brød med Viborg i november 89. I dette tilfælde kontaktede hun selv GOG, og erklærede at hun helst ville fortsætte i dansk håndbold. I to samtaler, som vi holdt hemmelige for ikke at skabe uro i egne rækker, erkendte hun dog, at hun foruden GOG var i kontakt med 2. divisionsklubben Skovbakken samt flere norske klubber, deriblandt Bækkelaget.
GOG's spillertrup blev orienteret om planerne efter hjemførelsen af det danske mesterskab, og trods et par negative ytringer, så var den generelle holdning, at det kunne være spændende at få Anja Andersen til at fungere på holdet. Hun er afgjort blandt verdens fem-ti mest talentfulde spillere, og ville være en god forstærkning for os, fortsætter Poul Syberg.
En afgørende faktor i slutvalget af Bækkelaget var derefter den skulderskade, som hun gennem flere år har været plaget af. Den norske klub indvilgede i at betale for behandlingen, og da den samtidig kunne skaffe hende den ønskede læreplads, så var valget vist ikke længere så svært, mener Syberg. Han understreger dog, at forbindelsen mellem GOG og Anja Andersen ikke er ødelagt. Vi har intet fortrudt i den stærkt omdiskuterede sag, og har ingen problemer haft med Anja under hendes lynvisit til det sydøstfynske. En fornemmelse siger mig dog, at vi kunne have fået småproblemer på banen, og i hvert fald er jeg overbevist om, at hun ville have fået svært ved at tilpasse sig arbejdsmæssigt. Et par interessante detaljer huskes dog fra Anja Andersens korte ophold i Gudme. Til den første træningsaften havde hun glemt sine sko!, og disse sko viste sig senere at være af et andet mærke, end dem GOG normalt bruger.
Anja var løbet ind i det problem, at hun netop havde tegnet kontrakt med en anden tøjsponsor, end GOG benytter sig af, og den spurgte hun om der var mulighed for at overholde. Det blev selvfølgeligt et klart nej, da vi ikke kan gå på kompromis i den slags sager. Nogen større diskussion kom det imidlertid aldrig til, da valget kort efter faldt på Bækkelaget fortæller Syberg.

GOG's DM-finaler:

Damer:

1990:
FIF - GOG 17-17
GOG - FIF 20-14

1991:
Viborg - GOG 20-16
GOG - Viborg 21-12
GOG - Viborg 11-9

1992:
Skovbakken - GOG 13-22
GOG - Skovbakken 19-15

1993:
GOG - Viborg 22-18
Viborg - GOG 18-21

1994:
Viborg - GOG 27-16
GOG - Viborg 12-12

1995:
Viborg - GOG 24-14
GOG - Viborg 21-17
Viborg - GOG 21-13

1996:
Viborg - GOG 28-15
GOG - Viborg 23-23

Herrer:

1988:
GOG - Kolding IF 22-24
Kolding IF - GOG 26-26

1989:
Helsingør IF - GOG 17-16
GOG - Helsingør IF 17-23

1991:
GOG - Kolding IF 21-21
Kolding IF - GOG 27-16

1992:
Helsingør IF - GOG 18-24
GOG - Helsingør IF 22-18

1993:
GOG - Kolding IF 18-21
Kolding IF - GOG 25-25

1994:
Kolding IF - GOG 24-21
GOG - Kolding IF 27-23
Kolding IF - GOG 25-21

1995:
GOG - Kolding IF 29-20
Kolding IF - GOG 25-26

1996:
GOG - Virum/S 34-23
Virum/S - GOG 20-25

1998:
GOG - Team Esbjerg 33-23
Team Esbjerg - GOG 22-18
GOG - Team Esbjerg 28-21



Kilde: GOG HÅNDBOLD.