Jeg har gennem tiden prøvet en del forskellige sportsgrene: Fodbold, håndbold, badminton, tennis, skydning, bordtennis, basketball, volleyball, svømning, løb, cykling og endelig triathlon. De sportsgrene jeg dyrkede mest i mine unge dage var fodbold, håndbold, badminton og bordtennis. De seneste år er mine hovedinteresser svømning, cykling og løb, så det har naturligt nok resulteret i at jeg nu "elsker" triathlon. Fordelen ved triathlon frem for mange andre sportsgrene er, at man ikke så hurtigt bliver træt af det. Det er meget afvekslende både i konkurrence og til træning, når der er tre vidt forskellige sportsgrene. Er der problemer med skader, er der ofte alligevel en af disciplinerne man kan træne uden at forværre skaden. Så for træningsnarkomaner som mig er det alle tiders. Når man så også tager lidt rundt til konkurrencer og på denne måde får en masse bekendte, er det faktisk ganske sjovt.
Triathlon:
Her er de stævner der er mine mål i 2010: Stævner 2010:
Jeg deltog i den første Mini Triathlon i 1999 i Ganløse, bare for lige at se hvad det var for noget. Derefter er det stille og roligt blevet til mere og mere. I 2002 deltog jeg således i 8 konkurrencer
forskellige steder på Sjælland. Dette år havde jeg også den store oplevelse at være med i to konkurrencer hvor svømningen var åbenvandssvømning (i havet). Det var en stor oplevelse at ligge midt i et
felt på 110 svømmere, som jeg gjorde til Køge Tri. Man får rimelig mange tæsk når man ligger midt i feltet, så i det andet stævne (Frederikssund) hvor der var åbenvandssvømning, valgte jeg at ligge yderst
på banen. Det gav en længere bane, men gav knap så mange tæsk. I 2003 og 2004 deltog jeg i 9 stævner rundt omkring i landet og det mest spændende var at deltage i DM Sprint Triathlon i Vejen i 2004. I de
følgende år er det blevet til en hel del stævner rundt omkring i Danmark og udlandet, som det kan ses af nedenstående tabel. Min største sports oplevelse var deltagelsen i Xterra VM på Hawaii i oktober
2008, som der kan læses om på nedenstående link.
En glad dansker har gennemført Xterra VM på Hawaii.
Billeder fra Enkeltstart i Ganløse 2008:
VM Triathlon Hamburg - før race
Billeder fra diverse stævner: Klik her for at se billederne
Billeder fra Enkeltstart i Ganløse 2007:
Billeder fra træningslejr på Mallorca 2007:
Billeder fra Blovstrød Triathlon 2006:
Billeder fra Hold Sprint Triathlon 2006 Ganløse:
Billeder fra Sprint Triathlon 2006 Ganløse:
Billeder fra Fridags Triathlon i Ganløse d. 25-5-2006:
Billeder fra Maribo Triathlon 2006 - Fredag d. 12. maj 2006:
Billeder fra Enkeltstart 'Ganløse-ringen' - Lørdag d. 22. april 2006 - 6. udgave :
Billed fra DM Sprint Triathlon 2005:
Billed fra DM Sprint Triathlon 2005:
Billed fra Orient Triathlon 2005:
Billeder fra Fridags Triathlon i Ganløse d. 5-5-2005:
Billed fra DM Sprint Triathlon 2004:
Søren Højbjerre
I Vonge lidt nord for Vejle bor en lidt sej fyr. Han har gennemført over 100
marathonløb, Skagen - Kruså, Himalay Run - 100 miles op i a'himmel, som han
selv siger og sidst men ikke mindst gennemført 10 x Ironman. Hvis du er lidt
interesseret i specielle mennesker, som gør noget vi almindelige slappe
mennesker ikke gør, så se denne video om Søren Højbjerre 10 x Ironman.
Kim Greisen
En anden noget yngre "halvskør" person er Kim Greisen også kaldet "Grumme Greisen", som i 2006 blev nr. 2 ved WM i Deca-triathlon, som er en 10-dobbelt Ironman. Han opnåede det bedste danske resultat i historien på denne distance og er i dag indehaver af den danske rekord på 8 dage, 16 timer og 37 minutter en fantastisk bedrift. For dem der ikke lige ved det, består en Deca-triathlon af følgende discipliner: 38 km svømning, 1800 km cykling og endelig 422 km løb.
Læs mere her på Kim's hjemmeside.
Håndbold:
Billede fra min tid som holdleder for GOG:
GOG's herrehold i Moskva lufthavn:
Svømning:
I Juli 2010 deltog jeg i en konkurrence hvor man svømmer fra Asien til Europa, så nu kan jeg kalde mig certificeret "Cross-Continental Swimmer". Det foregår i Bosphorus Strædet i Istanbul, Tyrkiet. Konkurrencen arrangeres og afvikles af den tyrkiske olympiske komite og det er dem der afgør, om man kan deltage.
Læs mere her:
Den 17. august 2012 blev jeg Dansk Mester i 5 KM Openwater svømning, Masters (55-59 År).
Den 1. september 2012 svømmede jeg sammen med 12 andre over Øresund.
Lørdag d. 6. september 2014 vandt jeg for 2. gang DM 5 km Openwater for Masters. Klik og se billedet af mesteren
Lørdag d. 12. august 2017 blev jeg for første gang nordisk mester i 3 km Openwater for Masters. Klik og se billedet af mesteren
SUP, Stand Up Paddle:
Fredag d. 1. september 2017 var jeg med i et stort SUP event, Copenhagen SUP Crossing, som foregik dagen før VM i SUP. Der var 3 distancer 5, 10 og 15 km. Ruten gik fra Operaen i Københavns Havn til lidt
længere ud end hvor den lille havfrue er, derefter tilbage til Operaen og via kanalerne bag Operaen retur til fronten af Operaen. En omgang var på 5 km. Jeg valgte at tage 2 omgange
på 10 km. Det var en fantastisk tur selv om det ikke var let, da vi var lidt mere end 200 deltagere.
Hvis du vil se et billede fra Copenhagen SUP Crossing, så klik her.
Aquabike:
I det følgende kommer der lidt "historie" om de forskellige sportsgrene.
Her er en liste over de DM'er, EM og VM stævner jeg har deltaget i:
Årstal Disciplin Sted
DM Sprint Triathlon Vejen, Jylland
DM Sprint Triathlon Vejen, Jylland
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
DM Cross Duathlon Buresø, Ganløse, Sjælland
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
DM OL-Dist. Triathlon Århus
EM OL-Dist. Triathlon København
VM Sprint Triathlon Hamburg, Tyskland
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
DM OL-Dist. Triathlon Guldborg, Falster
VM XTERRA Makena, Maui, Hawaii
DM Cross Duathlon Jonstrup Vang, Sjælland
VM Sprint Triathlon Budapest, Ungarn
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
VM Sprint Triathlon Auckland, New Zealand
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
EM Sprint Triathlon Alanya, Tyrkiet
EM Sprint Triathlon Kitzbühel, Østrig
DM Sprint Triathlon Kalundborg, Sjælland
EM Sprint Triathlon Geneve, Schweiz
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
EM Sprint Triathlon Lissabon, Portugal
VM Sprint Triathlon Cozumel, Mexico
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
VM Sprint Triathlon Rotterdam, Holland
DM Sprint Triathlon Ganløse, Sjælland
VM Aquabike Odense, Danmark
VM Triathlon Hamburg - racet
Klik på link og se video
Vi var mange fra HareTri, der sad hjemme ved computeren og fulgte med i dette vanvittige løb.
Fodbold:
Min sportslige "karriere" startede på et lille fodboldstadion
på Sydfyn, jeg var da kun 4½ år gammel og det var dengang
problematisk at få fodboldstøvler i den størrelse, så jeg
spillede i starten med papir i støvlesnuderne! Nå, for at dette
ikke ender med at blive for langtrukken, må jeg hellere nøjes
med at fortælle, at toppen af fodboldkarieren blev nået, da jeg
næsten blev udtaget til det fynske juniorhold. Min smag for
at være aktiv fodboldspiller forsvandt dog en sommerdag i 73, da
jeg var så "heldig" at brække den ene arm ret alvorligt. Der
blev iøvrigt lavet straffe på mig, vi scorede på det og
vandt kampen, så det var da altid en trøst.
Sideløbende med fodbold spillede jeg også håndbold. Først
i Oure, derefter i Skårup og sluttelig i Gudbjerg. I
sommeren 70 samlede en herre ved navn Poul Syberg
(nu formand for GOG), spillere fra Tved, Gudme, Oure og
Gudbjerg, til en international turnering i Oslo. På trods
af megen fællestræning sommeren igennem, lykkedes det ikke for
os at komme til tops i turneringen, men det første spæde
førsøg på at samle spillere fra Sydøstfyn i een klub var
gennemført. Klubben blev senere i 70'erne(1. maj 73) dannet og kom
til at hedde GOG,efter byerne Gudbjerg, Oure og Gudme.
Jeg havde fra 76 til 79 den store oplevelse at være
holdleder for GOG, i den periode lå holdet og skiftede
mellem 3.- og 2. division.
Citater fra GOG's historie
Lidt om GOG's historie
Velkommen til en ny start, GOG 2010 A/S
GOG statistik
GOG's hjemmeside.
For mange mange år siden ... skulle jeg i sommerferien lære
at svømme. Det foregik ved det idyliske fiskerleje Lundeborg
på Sydfyn. Dengang var der ikke nogen svømmehal i nærheden,
så svømmeundervisningen foregik selvfølgelig i det dejlige
varme havvand. Det lykkedes ikke at lære at svømme den sommer,
jeg var kun til undervisning første gang, vandet var alt for
koldt. (den følgende sommer lærte jeg at svømme).
Mange år senere startede jeg med at gå til baby-svøm sammen
med min søn. Det viste sig hurtigt, at det var noget for ham og da han trænede mest,
svømmede han 5 gange 2 time om ugen på første-holdet i
Triton, Ballerup. Min datter fik også smag for svømning og hun svømmede 2 - 3 gange om ugen også i Triton. På
trods af lidt meget kørsel frem og tilbage mellem hjemmet og
diverse svømmehaller på Sjælland, var det alletiders at være sammen med de unge svømmere.
Jeg svømmer også en del og har bl.a. svømmet 10 km 2 gange, 11 km og 12 km 1 gang ved "Danmark svøm langt stævner" i East Kilbride i Ballerup.
En anden speciel event er "Christiansborg Rundt", som er en lille svømmetur på 2 km rundt om Christiansborg. Dette herlige arrangement har jeg deltaget i 2006
(første gang det blev gennemført), 2007, 2008, 2010, 2012, 2013, 2014, 2016 & 2017. I 2009 hindrede en operation desværre min deltagelse, 2011 blev det aflyst
og i 2015 var jeg skadet i den ene skulder.
Læs om Dansk Mester i 5 KM Openwater svømning:
Læs om svømmeturen over Øresund:
Vi købte vores første SUP board i efteråret 2013 og efter få ture i efteråret var vi allerede "solgt" til denne for
os nye sport. I august 2014 havde jeg også den fornøjelse at være med til DM SUP i Faaborg. Da det både var mig og
min kone der var blevet bidt af den nye dille, som SUP er, købte vi i eftersommeren 2015 et SUP board mere, så vi
kunne følges ad. Vi har efterhånden SUP'et en del steder, her er nogle af dem:
Amager Strand Park, Jyllinge fra lystbådehavnen, Vallensbæk Strand, desuden et par eksotiske steder: El Medano, Tenerife & Cozumel, Mexico.
Vi har også været på lidt længere ture på vores boards:
1) Mølleåen fra Fuglevad til Strandmøllen, turens længde i alt 7,75 km
2) Jyllinge - Eskildsø - Jyllinge, 9,58 km
3) Furesøen 10,4 km
4) Mange ture i Kroatien
5) Nakskov - Slotø - Enehøje - Nakskov 9,26 km
6) Ristinge, Langeland - Marstal, Ærø retur 14,4 km
7) Veddelev - Elleore - Ringøen, Roskilde fjord 9,05 km
8) Præstø fjord, ca. 11 km
Hvis du vil se et par billeder fra vores ture, så klik her.
Her er en kort beskrivelse af mit første Aquabike stævne, VM i Odense i 2018.