Klik her for kort over Norge (klikbart)

Lidt af det vigtigste om Norge:

Norge er nok det land vi har været i, som kan byde på mest alsidig og storslået natur. Når man, som vi, har prøvet at køre fra Kirkenes i nordøst til Nordkap og videre ned gennem hele Norge til Oslo i syd, så ved man hvor utrolig afvekslende at landskabet er.

Kirkenes med dens beliggenhed lige ved grænsen til Rusland er virkelig et besøg værd. Vi boede på Kirkenes Camping, som var en udemærket plads.

PRISER:  (2 voksne, telt + bil)  1979:  23,50 N kr.

Her tæt ved grænsen til det der dengang hed Sovjetunionen, blev vi hele tiden overvåget af sovjettiske soldater. Det var strengt forbudt at fotografere her!

Her er vores billede ved grænseporten.

Kirkenes, grænsen til SovjetunionenKirkenes, grænsen til Sovjetunionen


Lige syd for Kirkenes ligger et stort uberørt område, som hedder Pasvik Nationalpark. Bevæger man sig ud i dette område, skal man endelig huske både kompas og kort, da der ikke er stier eller skilte. Ligeledes er det vanskeligt at orienterer sig, fordi landskabet er så ens. Klimaet i Pasvik er meget hårdt, laveste temp. målt om vinteren -45 grader og højeste temp. målt om sommeren +30 grader, hvilken temperatur udsving. Det kan nævnes at der af store rovdyr findes både jerv og bjørne.

Oplysninger om Pasvik Nationalpark

Billeder fra Pasvik Nationalpark


Vores besøg på Nordkap (71°10´21") i 1979 (pris for indgang 7 kr. - 2 personer, i dag koster det ca. 400 kr.!!!), var ligeledes en stor oplevelse, dog var vi, som de fleste ikke særlig heldig med vejret. Oftest er der, når man skal se midnatssolen masser af havgus. Vi var ude på selve Nordkap to gange, den første gang var om dagen, og da kunne vi rigtig se de stejle klipper og den vilde natur. Den følgende aften hvor vi kørte derud, blev det efter kort tid desværre særdeles tåget, så vi kørte tilbage igen. Her er lidt billeder fra Nordkap og omegn:

Rensdyr på vejen mellem Lakselv og Nordkap Færgen til Nordkap (Honningsvåg) Volvoen efter turen til Nordkap
Rensdyr på vejen mellem Lakselv og Nordkap Færgen til Nordkap (Honningsvåg) Volvoen efter turen til Nordkap

Solnedgang ved Nordkap den 18. august Havgus ved Nordkap Solnedgang ved Nordkap den 19. august Klipperne ved Nordkap
Solnedgang ved Nordkap den 18. august Havgus ved Nordkap Solnedgang ved Nordkap den 19. august Klipperne ved Nordkap

Efter at have oplevet Nordkap og Kirkenes kørte vi sydpå. Vi kørte ad kystvejen E06. Vi besluttede lige at aflægge Hammerfest et lille besøg. Efter 180 km kørsel var vi faktisk kun 60 km sydligere end Nordkap. Dette fortæller lidt om hvor mange sving og fjorde der er i nordnorge.
Vi havde 2 overnatninger i en hytte på "Hammerfest Motell & Camping", som nu hedder "Hammerfest Turistsenter". Vi havde et dejligt ophold med godt vejr, flot udsigt over havet, en god fisketur (med en Sej som fangst) og en del rener, som gik rundt mellem hytterne.

Billede fra Hammerfest Camping.:

Hytten og bilen på den skrånende grund Havet, hytter og rensdyr
Hytten og bilen på den skrånende grund ved Hammerfest Havet, hytter og rensdyr

Priser (1979)
Pris for 1 overnatning i en lille hytte (2 voksne): 50 N.kr.

Oplysninger om "Hammerfest Turistsenter"

Ved Alta drejede vi af mod Finland. Vi skulle lige et smut til en af Samernes højborg, Kautokaino. Byen ligger lige midt i Finnmarken, så her er meget koldt om vinteren. Vi havde 1 overnatning i en efter omstændighederne pæn hytte. Vi klagede nemlig over den første vi fik (der lugtede af pølser - havde der været tyskere?) og fik efter lidt diskussion en anden og bedre.

Priser (1979)
Pris for 1 overnatning i en lille hytte (2 voksne): 80 N.kr.!!! (lidt dyrt)

Billede fra Kautokaino.:

Samere i Kautokaino
Samere i Kautokaino

Fra Kautokaino kørte vi videre ind i Finland ved Kivilompolo til Palojoensuu og videre ad E08 langs grænsen til Sverige. Passerede grænsen til Norge ved Saana og kørte videre sydpå til Bardu hvor vi gjorde holdt ved "Setermoen Camping". Her fik vi en rigtig luksushytte med 2 rum, køkken/alrum og soveværelse. Det var virkelig lækkert at sidde her inde og hygge sig, for det var et forfærdeligt regnvejr. Det havde vi ikke været vant til længere nordpå, hvor vejret for det meste var godt.
Priser
Pris for 1 overnatning 2 voksne i hytte: 71 N.kr.
Næste dag kørte vi fra Bardu videre til Mo i Rana, hvor vi boede på "Revelen Camping". Vi valgte stedet for at have så kort som muligt til den store bræ (gletscher) Svartisen. Et besøg ved Svartisen er virkelig en stor oplevelse specielt hvis man er så heldig at solen skinner. Sollyset giver bræen en utrolig farve, som bare skal opleves.

Priser
Pris for 1 overnatning 2 voksne + telt: 22 N.kr.

Lidt om Svartisen:

I 1946 begyndte Svartisen at smelte meget hurtigt, så den oversvømmede en hel dal. Derfor var man nødt til at sprænge en 2,5 km lang tunnel til smeltevandet, så det kunne løbe væk, uden at oversvømme dalen igen. Billede nr. 3 af Svartisen, er fra det sted hvor vandet løber ud af tunnelen. Der var så meget larm fra vandet, at man ikke kunne tale normalt sammen her.

Billede fra Svartisen.:

Svartisen 1 Svartisen 2 Svartisen 3
Svartisen Svartisen Her fosser vandet ud fra Svartisen

Oplysninger om Svartisen

Billede fra strækningen mellem Mosjøen og Grong lidt syd for Svartisen.:

Landskab mellem Mosjøen og GrongLandskab mellem Mosjøen og Grong.



Fra Mo i Rana gik det videre til Namsos, hvor vi boede på Namsos Camping. Vi valgte Namsos fordi vi havde besluttet at overraske nogle bekendte, som ikke vidste at vi kom. Det var ikke så let at finde dem, for de var i mellemtiden flyttet, men efter et par timers søgen, lykkedes det endelig at finde dem. De blev meget overraskede og glade ved at se os og vi fik et par gode timer sammen, før vi sent på aftenen returnerede til det kolde telt.

Oplysninger om "Namsos Camping"

Priser
Pris for 1 overnatning 2 voksne + telt: 23 N.kr.

Efter Namsos var vores næste station Lillehammer eller mere præcist "Mageli Camping", Tretten. Her havde vi et par dejlige dage med dejligt vejr og masser af afslapning.

Tretten i Gudbrandsdalen er ikke mindre end en perle, her er natur så det batter. Ligeledes er campingpladsen skøn, lige ned til Losnavatnet, hvor man kan fiske, sejle i båd/vandcykel eller bade.

Billede fra Campingpladsen ved Tretten (1977):

Campingpladsen ved TrettenCampingpladsen ved Tretten.



Oplysninger om "Mageli Camping"

Priser
Pris for 1 overnatning 2 voksne + telt: 22 N.kr.

Sidste stop før vi var hjemme i Danmark igen var Høisand, som ligger lidt nord for Svinesund. Vi havde planlagt at besøge en dyrepark for på den måde måske at se elsdyr, som vi desværre ikke havde set på vores tur. Men vi var ikke heldige, der var heller ikke nogen elsdyr i dyrehaven - øv.

Vi overnattede på "Høisand Camping" i en næsten ny stor lækker hytte. Næste dag gik det så hjemad.

Priser
Pris for 1 overnatning 2 voksne i hytte: 65 N.kr.

Tilbage til startside