2001:
Vi havde hjemmefra ikke præcist planlagt hvor vi skulle hen, det eneste der var sikkert var at vores første stop skulle være Mali Lošinj. Vi kørte fra Seeboden i Østrig gennem Karawanken tunnelen og videre forbi hovedstaden i Slovenien, Ljubljana. Derfra til Mali Lošinj via øen KRK, som er en meget underlig ø, næsten uden vegetation på østsiden og meget frodigt på resten af øen. Fra byen Valbiska på Krk sejlede vi til Merag på Cres. Sejltiden omkring ½ time pris ca. 100 kr. (bil + 4 voksne). Vejen fra Merag til Mali Lošinj er mange steder meget snoet, så det er en god idé at give sig god tid. Vi boede på campingpladsen "Cikat", som ligger lige ud til en dejlig bugt med klart og lækkert vand. Meget af vores tid gik med at svømme og snorkle efter fisk. Her er virkelig perfekt vand hvis man gerne vil studere forskellige fisk. Når man er i Mali Lošinj skal man også huske at besøge den nærliggende Veli Lošinj, som er en meget smuk og charmerende lille by med en lille havn. Lige syd for Veli Lošinj ligger Rovenska, som består af ganske få huse, en meget lille havn og en rigtig god badestrand. Dog skal man forstå ordet badestrand rigtigt, for her i Kroatien er langt de fleste strande sten- eller klippestrande. Men her ved Rovanska er vandet normalt ekstremt klart, så her er der mulighed for at se endnu flere fisk og koraller end ved "Cikat". Mali Lošinj er også en ret hyggelig by med en del forretninger og nede ved den hyggelige havn er der masse af stemning. Boder og en del frugtbåde hvor man kan købe mange forskellige slags frugt til en billig penge. Er man til ture kan det anbefales at gå rundt om Cikat halvøen fra campingpladsen til Mali Lošinj. Det gjorde vi en dag og fandt ved den lejlighed et gammelt militært område hvor der var små togskinner der førte ind i klippevæggen, så der havde åbenbart været et slags depot eller lign. Vi havde 7 overnatninger på campingpladsen i Mali Lošinj, det kostede 1470 kr. (4 voksne + strøm + telt).


Billeder fra Lošinj:

Øen Krk lige efter broen	Krk, view mod fastlandet	Valbiska på Krk hvor færgen sejler til Cres

Færgen til Cres	Så starter ferien rigtigt på vores badeø Lošinj	Vores myresikrede køleskab

Vores køkken	Flot fiskestime fotograferet af min søn	Der snorkles i det dejlige vand

Stor fiskestime	Det frodige Veli Lošinj	Havnen i Veli Lošinj

Frodige vækster i Veli Lošinj	Havnen i Rovanska	Badestranden ved Rovanska

Gule koraller ved Rovanska	Boder ved havnen i Mali Lošinj	Afslapning

Broen over kanalen ved Osor	Den smalle kanal mellem Cres og Lošinj	Ferskvandssøen Vransko Jezero

Fra Mali Lošinj tog vi videre til "Autocamp San Marino" på øen Rab. Vi sejlede tilbage til Krk og derfra sejlede vi videre fra Baska til Logar på øen Rab. Færgeturen var meget flot, vi sejlede bla. tæt forbi den golde ø Prvic og andre småøer inden vi kom til Logar. I Logar viste det sig at man skulle bakke ud af færgen, en lidt sjov oplevelse. "Autocamp San Marino" er en meget stor og særdeles overbelagt samt uorganiseret plads, som vi bestemt ikke vil anbefale. Pladsen har noget så usædvanligt som en sandstrand, så det er måske derfor at der var fyldt med tyskere, som ikke havde nogen hæmninger om, hvor de lå/slog op. Selv nede på selve strandpromenaden lå der store tyske "Campingbusser" - det var ikke lige os det her. Øen Rab er som mange andre øer i Kvarnerbugten/Dalmatien meget forskellige afhængig af om det er den del der ligger mod fastlandet eller mod havet. Vi kørte en tur til den sydøstlige del af Rab og her var øen total gold. Vi følte at vi befandt os på Månen, ingen træer ingen buske, kun sten og klipper. Det var specielt fantastisk, når man så dette landskab med de høje bjerge (1700m) på fastlandet i baggrunden. Det virkede som om, at Rab hang sammen med fastlandet. Vi var også en lille tur inde i Rab by, som er en gammel hyggelig by, der er et besøg værd. For 2 overnatninger gav vi 336 kr.

Billeder fra Rab:

Vi venter på færgen i Baška	Afgang fra Baška på Krk	View over havnen og byen (Baška)

Sydspidsen af Krk og øen Prvic	Den golde ø Prvic	Så bakkes der ud af færgen

Det sydligste Rab og fastlandet (1700m) i baggrunden	Den golde del af Rab	Rab og fastlandet bagved - storslående natur

Øen Rab, læg mærke til vegetationen	Rab by	Havnen i byen Rab

Den gamle del af Rab by	Paradisstranden ved campingpladsen "Autocamp San Marino"	Afgang fra Rab mod fastlandet

Oplysninger om "Autocamp San Marino"

Fra Rab tog vi videre med færgen til fastlandet, kørte 25 km og sejlede derefter fra Prizna til Zigljen på øen Pag. Landskabet på Pag er endnu mere Månelandskab end dele af Rab. Det var meget flot vejr og meget varmt omkring de 40 grader, så det var lækkert at kunne tænde for aircondition i bilen, ellers havde vi vist ikke klaret varmen. Efter en kort tur (kun 131 km og ca. 3 timers transporttid), kom vi til "Autocamp Zaton", som ligger ca. 15 km nordvest for Zadar. Pladsen er ret god med gode og rene sanitære forhold, god organisation og en dejlig positiv stemning. Der er også en hel gade med forskellige forretninger og nede ved stranden er der en del restauranter, pizzeria samt Minigolf, så der mangler ikke noget. Pladsen placering er god til at tage på udflugt til både Zadar og Paklenica, som er en nationalpark ca. 40 km nordøst for Zadar. Paklenica nationalpark er bla. en stor slugt, hvor der fra top til bund er 400 meter. Stedet bruges meget til træning for bjergbestigere fra hele Europa pga. de gode klatreforhold. Vi var der en dag hvor det var meget varmt, så det var temmelig hårdt at gå rundt på de små stier og "trapper". Man skal huske at have godt med vand med, dog kan man visse steder fylde sin vanddunk med koldt klart kildevand.

Billeder fra Pag:

Landskab på Pag	Godt vi havde aircondition i bilen, det var 35°C - 40°C	Pag by med badestranden

Fantastisk udsigt - sydlige Pag	Den facinerende natur på Pag

Billeder fra Paklenica nationalpark:

Den 400 m dybe slugt	Det 852 m høje "Orkov kuk"	Vi køler af i floden

Hvile i skyggen før tilbageturen	Så trænes der klatring

Under vores ophold i Zaton kørte vi også en lille tur til Zadar. Her så vi en del kirker og specielt en af dem bar stadig tydelige spor af krigen, der var mange skudhuller i kirketårnet. I den gamle bydel var det også meget tydeligt at de havde forsøgt at male skudhullerne. Broen der forbinder den nye og gamle bydel er helt ny, den gamle blev bombet i stykker under krigen.


Billeder fra Zaton og Zadar:

Stranden ved campingpladsen i Zaton	En af mange kirker i Zadar (skudhuller!)	Broen over til den gamle bydel i Zadar, som blev ødelagt under krigen

3 overnatninger på den dejlige plads "Autocamp Zaton" kostede 702 kr.

Oplysninger om "Autocamp Zaton"

Efter tre gode dage i Zaton var det tid at komme videre sydpå, vores næste mål var Ston, som ligger omkring 60 km nord for Dubrovnik. Turen fra Zaton til Ston er nok noget af det flotteste vi har set. Vi kørte hele tiden nær kysten, som specielt her er usædvanlig flot, den blå himmel og det blå/grønne vand, de mange øer og bugte, det er næsten umuligt at beskrive hvor smukt det er. På vejen til Ston passerede vi den Bosniske korridor ved Neum. De 23 km kyst er den eneste adgang til havet, som Bosnien har. Det er et meget flot sted, men med masser af hoteller til de rigeste af Bosnierne, som holder ferie eller køber hus her.


Billede fra Neum:

Den Bosniske korridor ved Neum

Lidt om Neum

Vi kom efter en meget flot tur på 347 km og en transporttid på 6½ time til "Autocamp Prapratno", Ston ved 16-tiden. Efter vi havde slået teltet op, fik vi ved 19-tiden en dejlig dukkert i det skønne vand. Vi havde hjemmefra talt lidt om, at hvis det ikke var for dyrt, ville vi tage færgen fra Dubrovnik til Bari i Italien, i stedet for at skulle køre samme vej tilbage. Jeg prøvede derfor at ringe til færgeselskabet for at få afgangstid, pris osv. men jeg kunne ikke komme igennem til selskabet. Derfor gik jeg op til receptionen på campingpladsen for at spørge om de kunne hjælpe. De var utrolig hjælpsomme og i løbet af 10 minutter havde jeg fået svar på alle mine spørgsmål. Om aftenen diskuterede vi om vi skulle tage færgen eller ej. Vi besluttede at tage til Dubrovnik næste dag for at få billet og derefter se på den gamle by i Dubrovnik, som jo er meget kendt. Ud på aftenen spiste vi på den lokale restaurant hvor vi havde lidt sjov med den italienske tjener. Sent om aftenen/natten var børnene og jeg ude og se på stjerner. Det var så fantastisk pga. mørket, så vi så også en del satellitter. Næste dag kørte vi så til Dubrovnik og fik billetter til næste aften kl. 23. Prisen var cirka den jeg havde regnet ud hjemmefra, omkring 1900 kr. for bil, 4 voksne samt kahyt + morgenmad. Efter billetkøbet gik turen til den gamle by i Dubrovnik. Her gik vi rundt og kikkede på alle de spændende gamle gader og bygninger i 3-4 timer. Det er virkelig en stor oplevelse at gå rundt i de gamle gader og tænke på hvor utrolig organiseret samfundet har været på så tidligt et tidspunkt. Man planlagde i 1272 byens udvikling, i 1317 åbnede det første apotek og i 1347 det første alderdomshjem! Ja, de var vist lidt forud for deres tid. Den store bymur er 1940 m lang og i gennemsnit 1,5 m tyk, Hovedmuren er 4 - 6 m tyk bygget af sten og kalk. Der bor i øjeblikket omkring 5000 mennesker i den gamle bydel, så der er hele tiden liv. Efter rundturen i Dubrovnik kørte vi en lille omvej til Ston. Vi kørte til grænsen til Montenegro (Yugoslavien). Det var ikke meningen at vi ville køre ind i Montenegro, for vi regnede med at man skulle have visum for at komme ind, men inden vi så os om, var vi på vej over grænsen. Den kroatiske del af grænsen var ikke noget problem, det gik forholdsvis hurtigt, vel omkring 5 minutter. Men da vi skulle igennem den yugoslaviske del, gik det meget langsomt. Ingen af tolderne havde lyst til at lette sig og gå ud og checke bilerne. Vi holdt lige efter en stor lastbil, vi holdt vel sådan uden at der skete noget i omkring ½ time, så kom der en mand i en hvid kittel (vi kaldte ham slagteren fra Montenegro) og bad om 2 DM for at undersøge bilen! Vi havde heldigvis 2 Mark som han fik, derefter var det om at vente igen. Endelig kom der en tolder og checkede vores papirer og vi troede nu at vi kunne kører ind, men nej. En anden tolder vinkede os ind til siden lidt længere henne. Han bad mig åbne bagklappen på bilen så han kunne se hvad vi havde med, men ikke nok med det. Han ville også have mig til at åbne for tagboksen, som næsten var tom, vi havde jo vores ting på campingpladsen i Ston. Tolderen var meget interesseret i de ting vi havde med, specielt i det ene tomme paphylster hvor vi normalt har vores el-koger. Efter at han havde checket vores ting, bad han mig gå ind i et hus (skur) og betale en speciel forsikring man skal have for at kører i Montenegro. Men nu syntes vi det var nok og vendte om og kørte tilbage over grænsen igen. Den ene kroatiske tolder smilede til os, han syntes nok det var lidt komisk at vi allerede ville tilbage igen så hurtigt. Vi kørte tilbage til campingpladsen i Ston og fik efter køreturen en dejlig dukkert i det klare og varme vand.


Billeder fra Ston og Dubrovnik:

Campingpladsen i Ston, vi bader ved 19-tiden	Den gamle by i Dubrovnik	Mere af den gamle by i Dubrovnik

Der bor omkring 5000 mennesker i den gamle by i Dubrovnik	Bymuren er 1940 m lang	Onofriobrønden, var oprindelig byens vandforsyning

Den gamle by i Dubrovnik set oppefra	Campingpladsen i Ston, der slappes af i skyggen

Lidt om Dubrovnik

Lidt om Montenegro


Næste dag gik vi og småpakkede og gjorde klar til, at vi skulle med færgen fra Dubrovnik om aftenen. Vi fik lov til at blive på campingpladsen til omkring kl. 17.30, uden at betale ekstra. Da vi kom ind til Dubrovnik fik vi først lidt at spise, inden vi kørte over til parkeringspladsen ved tolden. Kl. 23 sejlede vi, det var meget flot, det var helt stille og lysene fra byen spejlede sig i det stille vand. Vi sad ude på skibsdækket lige til vi næsten ikke kunne se lyset i Dubrovnik mere. Der var ombord på færgen en dejlig international atmosfære, italienere, tyskere, amerikanere, englændere, slovenere, kroatere og 4 danskere. Der var en del unge mennesker, som tog soveposen frem og lagde sig udendørs på dækket. Vi gik ned i vores kahyt, som var meget varm, for at snakke lidt inden vi skulle sove. Næste morgen fik vi morgenmad på færgen, inden vi kørte fra borde. Vi skulle lige ind til Bari og have vekslet penge, så vi fik lidt Lire på lommen. Der var en flink vagtmand (parkeringsvagt) som gav os log til at parkere gratis, mens jeg var inde i banken - flink mand. Derefter gik det nordpå i høj hastighed og inden vi så os om var vi forbi Foggia, Pescara og på vej mod Ancona.

Kort før afgang fra Dubrovnik ved 23-tiden	Bari - Italien, næste morgen

Tilbage til startside