Info om Hyllekrog:
Hyllekrog - Saksfjed - Beliggende på Lollands sydspids
Størrelse: 163 hektar (erhvervet i 1995).
Naturtyper: Skov, krat, strandeng, strandfælled, klit og kyst.
Betydning: Et af østdanmarks vigtigste for trækkende rovfugle samt for rastende vadefugle, gæs og ænder.
Faciliteter for besøgende: bænk ved fyret og informationsplancher ved starten af Hyllekrogtangen, som er ca. 5 km lang.
At komme dertil: Fra afkørsel 49 på E4/E47 køres til Holeby; herfra sydpå forbi Tågerup. Efter Lungholm gods drejes mod syd forbi Bjernæs og til P-plads ved Store Brunddrag.
Bedste årstid for besøg: Sensommer og efterår. På Hyllekrogtangen er der adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 1/3 til 15/7.
Fugle: Digegravene er levested for mange af områdets fugle: Gråstrubet lappedykker, knarand og knopsvane. Andre af ænderne skal man derimod ud på Hyllekrog for at finde: Ederfugl, spidsand, atlingand, skeand og toppet skallesluger. Både på tangen og på engene inden for diget finder man også de obligatioriske vadefugle som vibe, strandskade og rødben.
Den 5 km lange Hyllekrogtange indbyder til den store travetur gennem strandfælleder og langs stranden forbi fyret ud til spidsen. I det lavvandede område mellem tangen og fastlandet kan der raste ande- og vadefugle i stor stil. Mest bemærker man de mange knopsvaner på vandet året rundt. I sensommeren nyder i tusindvis af svaner godt af områdets fred og ro i de uger, hvor de fælder de store svingfjer og derfor ikke kan flyve. Det gør farvandet nord for Hyllekrogtangen til en af landets vigtigste svane-fældepladser. Området er samtidig kendt for sit flotte efterårstræk af både duer, småfugle og rovfugle (selvom de fleste fugle trækker ud ved klitten Store Brunddrag). På en god dag i begyndelsen af august kan flere hundrede hvepsevåger trække ud over Østersøen, og lidt senere på året følger så spurvehøge, musvåger, kærhøge, lærkefalke og meget andet. Er man rigtig heldig, kan man sidst på dagen se de mange småfugle og duer slå sig ned for natten i skoven nord for Billitse Mølle. Hold også øje med rovfugle, der har overnattet på markerne.
Saksfjed Inddæmningen er skabt efter den store stormflod i 1872, som satte det halve Sydlolland under vand. Det blev starttskuddet til det 60 km lange sydlollandske dige og omfattende landvindinger.
Efter år som halvdøde brakmarker og tilgroede enge har fugleværnsfonden sat skub i naturplejen. De græssende dyr gør deres til at åbne op i græstæppet så urter som soløje-alant, strand-nellike og vild selleri atter spirer frem.