Foto

Her er lidt fra mit fotogalleri:

Emner:

Bjernede Rundkirke

Fjord & Bælt, Kerteminde

Hesselagergård, Sydøstfyn

Lundeborg, Sydøstfyns perle

Oure Baptistkirke, danmarks ældste Baptistkirke

Mad

Rødvig og Boesdal kalkbrud, Stevns

Siemens Arena 3. januar 2003

Terkelskov, en "Urskov" i fremdrift

Torpedohallen, Holmen i København, marts 2003

Vejr

Årstider

Bjernede Rundkirke:

Kirken i Bjernede adskiller sig markant fra de fleste andre landsbykirker, idet kirken er én af Danmarks 7 middelalderlige rundkirker. Opridelig blev der bygget 8 Rundkirker på Sjælland, som blev bygget både som forsvars-værker og kirker. Men Bjernede Kirke er nu den eneste Rundkirke på Sjælland, og sammen med Horne Kirke på Vestfyn og Thorsager Kirke i Jylland – udgør den den særlige gruppe af "Absalon-rundkirker", idet disse tre kirker menes at være bygget af Absalon-familien. De kendes på de fire søjler, til forskel fra de bornholmske rundkirker, der alle har én bærende søjle midt i rummet. Bjernede Rundkirke ligger ca. 11 km. vest for Ringsted omkring 2 kilometer nord for hovedvej 1. Kirken er opført 1170 som gårdkirke for Bjernedegårdens ejere, og den fungerede også som sognekirke for egnens befolkning. Den nederste del er opført af små, kvadertilhuggede kampesten på en dobbeltsokkel af granit og med dør- og vinduesindfatninger af frådsten. Øverste del af kirken er opført i tegl (munkesten). Murtykkelsen er 1,5-1,7 m. Kirken er sammensat af et rundskib i to stokværk, hvorover der hæver sig et midtertårn. Hertil slutter sig et retkantet kor med en genopført apsis og mod syd et gotisk våbenhus. Ud over selve kirkerummet, findes der også et stort magasin-rum ("Ovensalen") over kirkerummet, som man kan komme op i via en smal spindeltrappe. Det er også tilladt at gå helt op i tårnet, hvorfra der er en ganske imponerende udsigt. Bjernede Rundkirke er åben alle ugens dage fra kl. 9 til kl. 16.

Her er et par billeder fra vores besøg i Bjernede Rundkirke:

Bjernede Rundkirke Kirkeklokkerne Indgangsdøren set indefra Loftet i kirkerummet Den smalle spindeltrappe op til "Ovensalen"

Nedgangen til spindeltrappen Bæresøjlerne i "Ovensalen" Trappen op til tårnet Udsigt fra tårnet

Fjord & Bælt, Kerteminde:

Fjord & Bælt har i øjeblikket to marsvin, Freja og Eigil i det 4 mio. liter store havnebassin. De små hvaler er totalfredede i Danmark. Men Fjord & Bælt har en særlig tilladelse fra Miljøministeriet, Skov- & Naturstyrelsen til at holde op til fire marsvin i fangenskab.
Marsvinet Freja kom til Fjord & Bælt i april 1997. Hun var gået i et bundgarn sammen med Eigil. Man mener at hun blev født i 1996 eller måske i 1995, så hun var altså et eller to år, da hun kom til Fjord & Bælt. Siden er hun blevet trænet til at være med forskellige forskningsprojekter, og hun kan også lave marsvine kunster, der er sjove at følge med i, når man er gæst på Fjord & Bælt.
Marsvinet Eigil kom også til Fjord & Bælt i april 1997. Han var blevet fanget i det samme bundgarn som Freja. Da han ankom, var han noget mindre end Freja, og man mener at han blev født i 1996. Eigil er blevet trænet ligesom Freja og har deltaget i forskningsprojekter. Men han er en smule vanskeligere at arbejde med. Han mister ofte koncentrationen og har mere lyst til at lege end til at lære.

Fjord & Bælt har desuden fire spættede sæler i det inderste af de to havnebassiner. De ankom fra andre zoologiske haver og akvarier i løbet af 2001. De fire sæler hedder Gnejs, Naja, Tulle og Svante. Dyrepasserne arbejder med sælerne på samme måde som med marsvinene.

Her er et par billeder fra vores besøg på Fjord & Bælt:

Hesselagergård, Sydøstfyn:

Hesselagergård ligger næsten skjult mellem skovene ikke langt fra Storebælt. Tæt på slottet ligger en å som omkranser slottet og fungerer som voldgrav. Når man står ved slottet får man tydeligt fornemmelsen af den oprindelige anvendelse som borg for herremanden på slottet.

Den særprægede hovedbygning er ganske enestående i Danmark, da den har elementer fra senmiddelalder og renæssance. Den blev opført af Rigskansler Johan Friis i 1538. Hovedbygningen står uberørt fra bygningstidspunktet. Hesselagergaards byggestil er inspieret af byggestilen i Italien og Tyskland.

Slottet fungerede dels til beboelse dels som borg for Danmarks Rigskansler. Borgen var i samme slægts eje indtil 1904 , hvor baron Alex Blixen-Finecke, i famlien med Karen Blixen købte gården. Slottet er stadig i samme slægts eje og står efter omfattende restautioner som et smukt symbol fra middelalderen.

Lundeborg, Sydøstfyns perle:

Lidt fra Lundeborgs historie:

I årene 1986-93 blev Danmarks hidtil ældste og samtidig største anløbsplads fra jernalderen udgravet ved Lundeborg på Sydøstfyn. Lokaliteten med fund fra yngre romertid og germansk jernalder kan kædes sammen med den samtidige og meget rige Gudmebygd få kilometer derfra, og den repræsenterer det hidtil manglende led i det handels- eller udvekslingssystem, som de mange importfund i Gudme og omegn dokumenterer eksistensen af.
I årene 1994-96 gennemførte Lundeborg-pladsens udgraver, Per Orla Thomsen, et ph.d.-projekt ved Centret, hvor udgravningens resultater blev analyseret med henblik på at fastlægge pladsens rumlige og kronologiske udvikling. De mange værkstedsaktiviteter, der tydeligvis havde fundet sted her på strandvoldene ud mod den åbne storebæltskyst, havde sat sig mange spor, især af metalhåndværk, men også kam- og perlefabrikation kunne påvises.
Et betydeligt indslag på pladsen var det meget store antal jernklinknagler, der viste en omfattende reparation af fartøjer på stedet svarende til, at pladsen må ses i lyset af, at skibe med grupper, der skulle besøge det formodede religiøse center i Gudme, har været trukket på land her.

Guldgubber', små figurer i guldfolie fra omkring 600, fundet i Lundeborg. Foto: Kit Weiss, Nationalmuseet.

Mine fotos fra den hyggelige havn i Lundeborg:

Oure Baptistkirke:

Oure Baptistkirke er landets ældste baptistkirke. 130 år gammel og bygget i "Broholmstil".

Oure baptistmenighed kunne den 30-10-05, fejrer sit 150 års jubilæum.

Lidt historie:

Sidst i 1830rne fik vækkelsen i Oure-Vejstrup også et baptistisk indslag. I sommeren 1839 modtog Hans Andersen på Vejstrp mark besøg af baptisten Købner fra Hamborg. Hans Andersen fulgte ham til gårdmand Peter Mortensen på Oure mark, en af de hellige, og ham lykkedes det Købner at vinde for baptismen. Han og hans familie blev de første baptister på Fyn. I flere år var de dog kun meget få, men 1857 var de blevet så mange, at de kunne bygge et kapel på Oure mark.

Mad:

Påskemad

Rødvig og Boesdal kalkbrud, Stevns:

Øst for lystbådehavnen ses Rødvigs vartegn, Flinteovnen. Den blev fra 1870-1910 brugt til at omdanne kugleflint fra forstranden til flintepulver, der blev brugt til fajance.

Flinteovnen i Rødvig, Stevns

Ved Boesdal kalkbrud nær Rødvig ligger fiskelerlaget lige omkring vandoverfladen, så her er det næsten kun kalk man kan se. Det gamle kalkbrud med den enorme pyramide og de gamle brud er bestemt et besøg værd. Man kan gå en dejlig tur langs kysten fra Boesdal til Rødvig. Flere steder er der udsavning af bygningssten til "kridthuse", og klintens vekslende lag af gråflint og kalk, der bølger sig i store uregelmæssige banker, kan tydeligt ses. Der er en trampesti langs klintens overkant, som er fredet.
I Boesdal findes ligeledes rasteplads med bord/bænksæt (med en fantastisk udsigt), toilet og petanquebane, og der er let adgang til havet via gode stier. Der er tidligere brudt kalk til mørtel i det nu nedlagte Boesdal Kalkbrud. I dag brydes kun i Stevns Kridtbrud ved Sigerslev 5 km nord for Højerup, hvor Faxe Kalk A/S producerer kridt til fyldstof i papir, plast, gummi m.m. Kridtet udskibes via en pier fra kysten.

Pyramiden set udefra Pyramiden's loft Pyramiden set indefra Pyramiden

Klinten ved Boesdal lag af gråflint og kalk Boesdal kalkbrud Klinten mod Rødvig

De 2 kalkovne Kalkovne Stevns Kridtbrud Stevns Kridtbrud

Siemens Arena 3. januar 2003:

Den 3. januar 2003 var jeg så heldig lige at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Taget på Siemens Arena i Ballerup var lige faldet sammen og jeg skulle tilfældigvis lige forbi Arenaen, så jeg tog mit kamera med. Her er resultatet: (få minutter efter at jeg tog disse billeder, blev hele området omkring Arenaen lukket af politiet)

Terkelskov, en "Urskov" i fremdrift:

Skovene er rester af skovstrækninger, der fandtes i det nord- østlige Sjælland indtil omkring midten af 1700-tallet. Disse skove tilhørte kongen og blev drevet som jagtskove og som produktions- og græsningsskove. Skovene har gennem tiderne gennemgået en omskiftelig tilværelse. Lige efter Svenskekrigen 1658-60 var skovene så forhuggede, at de nærmest fremstod som åbne sletter med lidt træer hist og her. Landskabet har mest lignet det, vi i dag kender som overdrev. Grunden var dels at husdyr afgræssede skovene, dels at man havde fældet store mængder træ til at bygge palisader og befæstninger omkring København, og endelig at svenskerne under belejringen af København havde fældet store mængder træ til brænde og befæstelser. I dag fremtræder skovene som typiske højstammede, sjællandske skove. En del af skovene er blevet udpeget til områder, hvor der kun må foregå meget nænsom eller slet ingen hugst. Det vil blandt andet betyde, at væltede eller døde træer får lov til at blive liggende. Derved vil der langsomt opstå en urskovsagtig vegetation med et meget rigere dyre- og planteliv.
Terkelskov ligger i Farum Lillevang og kommer man i bil, er det bedste sted at parkere, parkeringspladsen på Kalkværksvej tæt ved Drive-in Bio.

Her er et par af vores billeder fra Terkelskov:

Torpedohallen, Holmen i København, marts 2003:

Holmen har gennem mere end tre århundreder været hjemsted for den danske flåde. Området har været skueplads for mange historiske begivenheder - lige fra "Slaget på Reden" i 1801 og englændernes beslaglæggelse af Holmens skibe til tyskernes forsøg på at overtage den danske flåde i august 1943. Selve området består af små kunstige øer og holme, som er skabt gennem århundredelange opfyldninger. Området er ved at udvikle sig til et af de mest spændende steder i København hvad angår anderledes byggeri.